Lejligheden er på 3 værelser og er beliggende på 4. og 5.sal på den absolut bedste beliggenhed på Christianshavn, tæt på Christianshavns Torv (Metro) og kun 5 minutter til Amagertorv, Strøget og Kongens Nytorv.
Til lejligheden hører en stor privat tagterrasse på ca. 45 m2 samt en stor vestvendt altan, hvortil der er udgang 2 steder fra lejligheden.
Der er et hyggeligt og roligt haveareal som hører med til ejendommen,
Lejligheden er fuldstændig nyistandsat og indflytningsklar og er udstyret med store vinduespartier med skydedøre og kviste og er således gennemlyst og forsynet med rigtig gode lysforhold.
God og funktionel planløsning med stort åbent køkken/alrum indrettet med eksklusivt køkken fra Køkkensnedkeren i hvide corianelementer og hårde hvidevarer fra Siemens. I køkken/alrummet er der tillige direkte udgang til altan og en trappe op til den store tagterrasse.
Store vestvendte vinduespartier forsynet med fjernstyrede elektriske rullegardiner.
Stor lys stue som er åben til kip og hvor der er adgang til hems.
Lejlighedens badeværelse byder på bruseniche med indbygget armatur og bordplade med istøbt vask.
Gulve i lejligheden er hvidolierede trægulve overalt, idet der dog er fliser i bad.
En helt igennem unik bolig med den bedste placering på Christianshavn