Drømmer du om at bo i første række til vandet med grønne omgivelser lige uden for døren? På Galionsvej 25, st. th. udbydes nu en gennemgribende renoveret lejlighed på 93 m² med en attraktiv beliggenhed på Holmen.
Lejligheden fremstår i særdeles flot stand med en høj apteringsgrad og stor sans for detaljen. Planløsningen byder på 2 velproportionerede soveværelser med indbygget skabe og en stor stue/køkkenalrum med et skønt lysindfald og en indretning, der gør boligen både funktionel og indbydende. Materialevalget er nøje udvalgt, og hele boligen bærer præg af kvalitet og æstetik. Fra opholdsrummet er der direkte udgang til en stor, privat terrasse på ca. 12–13 m². Herfra er der direkte adgang til et grønt græsareal og den idylliske kanal foran ejendommen -en helt særlig kombination af byliv og natur, som sjældent udbydes.
Alle hårde hvidevarer medfølger, herunder vaskemaskine og tørretumbler. Lejligheden kan lejes delvist møbleret efter nærmere aftale. Der er gode parkeringsmuligheder, da der er parkering tilknyttet ejendommen. Der er ikke mulighed for adgang til kælderrum.
Lejligheden overtages som beset.
Lejevilkår:
Månedlig leje: kr. 24.950
Lejeperiode: 2 år
Overtagelse: 1. april
Bindingsperiode på 12 måneder
En sjælden mulighed for at leje en indflytningsklar bolig i et af Københavns mest attraktive og rolige kvarterer.