Bemærk: Inden overtagelse bliver gulve slebet og lakeret, og der nymales.
Lys 84 m² sydøstvendt lejlighed på rolige Havneholmen i første række til vandet med udsigt til havnen og de charmerende husbåde.
Lejligheden består af en fin entré, et veldisponeret badeværelse og to værelser: et soveværelse med egen østvendt altan samt et stort stue-køkkenalrum med udgang til endnu en altan. Lejligheden har et flot lysindfald dagen igennem.
Der er elektriske gardiner, som kan reguleres både oppefra og nedefra, samt mørklægning i soveværelset.
Køkkenet er fra Multiform, og lejligheden har opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler.
Ejendommen har et godt fællesmiljø med flere faciliteter, herunder kajak- og løbeklub samt mulighed for leje af gæstelejlighed, p-plads og bådplads.
Der er kun 200 meter til Havneholmen Metro med ca. 8 minutter til Kongens Nytorv og 14 minutter til Nordhavn.
Der søges en rolig lejer. Lejeperioden er op til 24 måneder. Rygning og husdyr er ikke tilladt.