Nu kan du flytte ind i denne fine lejlighed på Vesterbro, som er ideel til både par og singlen (den kan såmænd også blive delevenlig. Det kræver blot at sætte en skillevæg op i mellem køkken og stue. Lige nu er der ét stort alrum i kombination med køkken, et værelse og et badeværelse). Beliggenheden på Dannebrogsgade er helt perfekt, og du har alle Vesterbros lækre spisesteder og spændende butikker lige om hjørnet på Istedgade.
Du kommer til at bo i en lys stuelejlighed, og indenfor er der nydelige gulve og et åbent køkken-alrum med et stilrent køkken. Her får du snildt plads til både spisesektion og det bløde sofahjørne, mens værelset ligger bagved køkkenet. Badeværelset er pænt med mørke fliser og en rummelig, separat bruseniche. Det er som bonus muligt at installere en vaskesøjle, så du kan vaske tøj i egen maskine.
Udenfor kan du nyde en varm sommerdag i den hyggelige gård, hvor der også parkeres cykler. Der er grønne arealer med plads til leg, og der er flere hyggelige kroge, hvor man kan slå sig ned med en kop kaffe.
Du får næppe en bedre beliggenhed end lige her på adressen, da der er få skridt til Istedgade, Vesterbrogade og Gammel Kongevej. Alle disse gader vrimler med spisesteder, caféer, restauranter og alverdens specialforretninger og butikker. Der er heller ikke langt til Søerne og Frederiksberg Have samt Enghaveparken, hvor der kan gås ture under trækronerne. Offentlig transport i form af metro, bus og S-tog er også at finde inden for en radius af blot én kilometer.
Lejligheden kan lejes i 12 måneder.