SPRITNY 2-VÆRELSES MED ALTAN
Leder du efter en ny og yderst funktionel indrettet bolig med masser af fælles ude- og inderum? Og skal den være nem at vedligeholde og er det et plus, når der altid er naboer hjemme?
I bofællesskabet Plushusene i Tårnby er der mulighed for at leje en helt ny 2-værelses bolig. Fra entreen er der adgang til badeværelse med vaskesøjle og praktisk depotrum. Du fortsætter ind i det åbne køkken/stue miljø med udgang til altan. Fra stuen er der adgang til soveværelse med depot/walk-in.
På etagen er der adgang til fælles altan ud over den private altan. Skabt til at mødes med naboer til hyggeligt samvær.
Tæt på boligen er der mulighed for parkering.
Billeder stammer fra lignende bolig, fællesfaciliteterne og nærområdet.
Inklusiv i huslejen er desuden adgang til attraktive fællesfaciliteter med fælleshus, orangeri, nyttehaver, legepladser, grønne uderum og arrangementer, som understøttes af den fast tilknyttede vært. Med en bolig i Plushusene kan du booke gæsteværelser til overnattende besøg, være del af fællesspisning, kortklub, bruge fitnessrummet og meget andet.
Læs mere om de mange plussser ved bofællesskabet Plushusene nedenfor.
Der kan søges om husdyrstilladelse til ét husdyr på max. 15 kg pr. lejemål.
SKRIV ELLER RING TIL OS FOR AT HØRE MERE OG BOOKE TID TIL INTRO OG FREMVISNING
OM BOFÆLLESSKABET I TÅRNBY
I Plushusene bofællesskabet i Tårnby etableres i alt 155 lejeboliger fordelt på rækkehuse i et og to plan, punkthuse med lejligheder og generationshuse med to separate boliger.
Plushusene er fremtidens bæredygtige måde at bo på. Vi har taget de bedste ting fra de traditionelle bofællesskaber og kombineret dem med det moderne menneskes behov for frihed, plads og individuelle ønsker.
Som beboer i Plushusene vil du opleve livskvalitet og livsglæde. Det opnår vi ved at skabe tryghed, tætte relationer og tilhørsforhold på tværs af generationer. Der er altid nogen hjemme og en fast tilknyttet vært, som har sin daglige gang på stedet, hjælper med at udvikle fællesaktiviteter, støtter beboerudviklede initiativer og organiserer events, som passer til dig, og dine bofællers interesser. Dertil kommer en vicevært, som står for vedligehold af udearealer, kontakt til eksterne leverandører, deleværktøj m.v.
Fælleshuset, som er på 730 kvm, er indrettet med spisesal til fællesspisning, produktionskøkken, multirum, værksted, atelier, fitnessrum, lounge, børnehule, tagterrasse og gæsteværelser.
Møbler og inventar er valgt med omhu – både med henblik på bæredygtighed og en rar atmosfære.
I de grønne uderum er rig beplantning, orangeri på ca. 75 kvm, væksthus på ca. 25 kvm, nyttehave med højbede og legepladser.
Har du behov for en ekstra hjælpende hånd, er der mulighed for tilkøb af service som for eksempel rengøring og vinduespudsning.
OM OMRÅDET
Tømmerup Parken er et nyt, grønt kvarter kun små 10 kilometer fra Københavns Hovedbanegård.
Med en beliggenhed lige over for skov, med stiforbindelse til de omkringliggende områder med blandt andet regnvandspark og naturlegeplads og få kilometer fra Kalvebod Fælled er der både natur og by tæt på.
Dertil kommer de nært liggende skoler og daginstitutioner, indkøbsmuligheder og sportsfaciliteter.