Fin og hyggelig 2 vær. stuelejlighed på Esbern Snares Gade (op mod Dybbølsgade og Sønder Boulevard) lejes ud fra d. 15. juni. Lejligheden er 54 kvm. Det er en klassisk lejlighed med lyse trægulve, smukke stuklofter og store vinduespartier. Både stuen og soveværelset har en god og regulær størrelse og er indretningsvenlige. Der er et fint og funktionelt køkken samt et tidløst flisebadeværelse med brus. Der er adgang til et hyggeligt gårdmiljø, der kan tilgås via bagtrappen i køkkenet.
Vesterbro udgør et af Københavns mest eftertragtede nabolag. Uden for lejligheden leder de brostensbelagte gader mod bydelens mange spændende sidegader. Der er gode offentlige transportmuligheder med bl.a. Dybbølsbro St. få minutter fra hoveddøren. Der er cafeer, restauranter og grønne parker i nærområdet. Cirka 500 meter fra hoveddøren i den ene retning ligger Enghave Plads med bl.a. Cityringen og i den anden retning Kødbyens mange spisesteder.
Forbrug er ikke medregnet i huslejeprisen, da lejer selv opretter sig v. forsyningsselskaberne. Vandforbrug køres gennem ejerforeningen (forventeligt 700 kr/mdr, naturligvis afhængigt af forbrug).