Velkommen til denne moderne og indbydende 2-værelses bolig på 53 m² i Strunges Hus – centralt placeret i Bellakvarter, 2300 København S.
Boligens hjerte er det lyse køkken-alrum, hvor køkken, spiseplads og opholdsafdeling samles i ét åbent rum. Den karakteristiske planløsning giver boligen personlighed og skaber samtidig en naturlig opdeling mellem de forskellige funktioner. Fra opholdsrummet er der direkte udgang til boligens private altan, som giver ekstra plads til udeliv i hverdagen.
Soveværelset er separat og indrettet med plads til dobbeltseng samt gode muligheder for opbevaring. Badeværelset er rummeligt og funktionelt med separat bruseniche samt egen vaskemaskine og tørretumbler.
Boligen er oplagt til singlen eller parret, der ønsker en moderne og overskuelig bolig med egen altan, en veldisponeret planløsning og en attraktiv beliggenhed i en nyere bydel.
I Bellakvarter bor du i moderne omgivelser med grønne gårdrum og byliv tæt på hjemmet. Samtidig har du gode transportmuligheder og nem adgang til indkøb, caféer, natur og resten af København.
*Bemærk at billederne ikke er taget fra den pågældende lejlighed og udsigt mv. kan variere.