Ideel som dele-lejlighed eller til et par.
Lejlighed på 1. sal i en velbeliggende og stille gade på Indre Østerbro. To separate værelser med gennemgående plankegulve og lyse vægge, hvor stuen har en karakterfuld murstensvæg.
Det andet værelse har direkte adgang til en stor 5 kvm sydøstvendt altan, der fanger solen noget af dagen. Køkkenet er funktionelt med god arbejdsplads. Badeværelset er klassisk og godt indrettet.
Ejendommen er opført i 1893 og ligger i Ålborggade, som er en af kvarterets rolige sidegader. Bopa Plads med caféer er lige om hjørnet, Fælledparken er 5 minutters gang, og dagligvarer dækkes af Meny, Coop 365 og Netto meget tæt på.
Nærmeste metrostation er 8 minutters gang, og S-tog 12 minutters gang.
Adgang til fælles vaskekælder i ejendommen.
Skriv lidt om dig/jer selv, og hvorfor vi skal vælge dig/Jer. Fremvisning vil foregå søndag eftermiddag den 21/6 2026.