Nyrenoveret 2-værelses med kæmpe 6 meter lukket altan, nyt badeværelse og attraktiv beliggenhed ved Buddinge Torv.
Lys og indbydende lejlighed på 46 m² med en 6 meter lang lukket altan, som fungerer som et ekstra opholdsrum store dele af året. De store vinduespartier og den sydvestvendte orientering giver et dejligt lysindfald, og solen skinner direkte ind i stuen i eftermiddags- og aftentimerne.
Lejligheden er nyrenoveret og fremstår flot og moderne med spritnyt badeværelse samt et åbent køkken-alrum, der giver en rummelig og behagelig atmosfære. Der er klargjort installationer til både opvaskemaskine og vaskemaskine, så disse blot skal tilkobles. Derudover findes et stort og velholdt fællesvaskeri i ejendommens kælder.
Ejendommen har elevator, hvilket gør hverdagen ekstra bekvem.
Beliggenheden er ved Buddinge Torv, hvor du finder hyggelige lokale butikker, dagligvareindkøb i Coop samt McDonald’s lige i nærheden. Buddinge Station ligger kun ca. 700 meter væk, og herfra tager S-toget dig til Vesterport/København H på omkring 20 minutter.
Den nye letbane giver desuden nem og direkte adgang til flere af hovedstadsområdets vigtigste trafikknudepunkter.
En moderne og indflytningsklar lejlighed med gode transportmuligheder, stor altan og en attraktiv beliggenhed.