
Helt for enden af Nyhavn ligger denne elegante og nyrenoverede lejlighed i en historisk og charmerende ejendom med en fantastisk beliggenhed og udsigt over Nyhavn.
Lejligheden byder på en smuk entre med gæstetoilet og åbner sig herefter mod tre imponerende, sammenhængende stuer en suite. De klassiske stuer er præget af store vinduespartier, højt til loftet og et smukt lysindfald med udsigt over Nyhavn. Den ene af stuerne kan med fordel indrettes som soveværelse eller kontor og har desuden en historisk pejs, der tilfører rummet en helt særlig atmosfære.
Lejligheden er gennemgående nyrenoveret og indrettet med nøje udvalgte designermøbler, som skaber en eksklusiv og indbydende kombination af historiske detaljer og moderne luksus.
Fra stuerne leder en mellemgang mod boligens badeværelse, som samtidig fungerer som et naturligt walk-in closet. Badeværelset er moderne indrettet med bruseniche. Herudover har lejligheden hele to toiletter, hvilket giver en høj grad af komfort i hverdagen.
Det hyggelige køkken er orienteret mod gården og ligger tilbagetrukket fra de repræsentative stuer. Yderligere et værelse vender mod den rolige gårdhave og kan anvendes som soveværelse, kontor, gæsteværelse eller efter behov.
Her får du en sjælden mulighed for at bo i en historisk københavnerlejlighed, hvor klassisk arkitektur, udsigt over Nyhavn, moderne renovering og eksklusiv indretning går op i en højere enhed.
Udlejeperiode løber fra 1.1.2027 til 30. april 2027
Monthly net rent
22.750kr