På den historiske ejendom Kypergården, tæt på Trørøds butikstorv, finder du denne helt nyistandsatte lejlighed. Boligen er smagfuldt istandsat med lækre lyse materialer, trægulve og gulvvarme i alle rum. Boligen er i to plan og har to badeværelser. Fra stuen er der udgang til mindre privat terrasse. Foruden lejlighedens privat uderum, har beboere på Kypergården adgang til fælles grønt område, hyggeligt gårdmiljø og privat parkeringsplads med mulighed for opladning af EL-biler. Husdyr tilladt efter nærmere aftale.