På den historiske ejendom Kypergården, tæt på Trørøds butikstorv, finder du denne helt nyistandsatte lejlighed. Boligen er smagfuldt istandsat med lækre lyse materialer, trægulve og gulvvarme i alle rum. Fra køkkenet er der udgang til mindre træterrasse. Foruden lejlighedens lille uderum, har beboere på Kypergården adgang til fælles grønt område, hyggeligt gårdmiljø og privat parkeringsplads med mulighed for opladning af EL-biler. Husdyr er tilladt efter nærmere aftale.