Her er der tale om ejendommens største og mest rummelige lejlighed på hele 128 m² – ideel til familien eller parret, der ønsker ekstra plads og komfort i hverdagen.
Lejligheden er indrettet med en gennemtænkt planløsning, hvor kvadratmeterne er udnyttet optimalt. Du får tre regulære værelser i en reel størrelse samt et stort, lyst opholdsrum med køkken og stue i åben forbindelse. Her er plads til både spiseafdeling og sofaarrangement uden kompromiser.
Boligen fremstår i lyse kvalitetsmaterialer med flotte, lyse trægulve og store vinduespartier, der sikrer et fantastisk lysindfald. Overalt i lejligheden er der gulvvarme, som kan reguleres individuelt i hvert rum.
Køkkenet er et stilrent, hvidt HTH-køkken med god skabs- og bordplads samt alt i hårde hvidevarer fra Electrolux, herunder:
Induktionskogeplade
Indbygningsovn
Opvaskemaskine
Køle-/fryseskab
Lejligheden har to moderne badeværelser, hvilket giver en markant højere komfort i hverdagen – særligt for børnefamilier eller hvis man ofte har gæster. Derudover findes separat bryggers med vaskemaskine og tørretumbler.
Fra opholdsrummet er der udgang til en stor og brugbar altan med god plads til både loungemøbler og spisebord.
Der medfølger egen parkeringsplads til boligen.
Ejendommen har elevator, dørtelefonanlæg og er forberedt til fibernet fra YouSee.
Det er muligt at ansøge om tilladelse til ét mindre husdyr.Det er ikke muligt at leje boligen, hvis man er registreret i RKI.
Ejendommen består af 24 lyse og moderne lejligheder opført i 2023 med fokus på kvalitet og funktionalitet.
Beliggenheden kombinerer det bedste fra natur og by. Strand, skov og sø ligger inden for kort afstand, og Vallensbæk Strand med lystbådehavn og badestrand findes blot ca. 1,5 km fra ejendommen.
Offentlig transport er let tilgængelig med både bus og S-tog i gåafstand. København H nås på ca. 20 minutter. Motorvejstilslutning ligger under 1 km væk, hvilket gør hverdagen nem for pendlere.
Vallensbæk Torv ligger få minutters gang fra boligen med supermarkeder, caféer og dagligvarebutikker. Området er familievenligt med daginstitutionen Amalieparken på Vejlesvinget samt Vallensbæk Skole i kort afstand.