Lejligheden er beliggende kun få minutters gang fra Horsens banegård, og VIA University Campus Horsens.
Endvidere kan man i løbet af få minutter nå ud til E-45s tilkørsler.
Lejlighedens stand er velholdt med højt til loft og har med sine vinduer et fantastisk lysindfald.
Fra den åbne entre er der adgang til alle lejlighedens rum, dejligt badeværelse med bruseniche, lækkert og lyst køkken med god skabsplads, pænt og rummeligt soveværelse samt en hyggelig stue, der både kan bruges som spise-/dagligstue eller som lejlighedens andet værelse.