Efter 12 års lejeperiode har vores lejer besluttet sig for at købe hus. Derfor udbydes denne to-etages lejlighed/byhus beliggende ovenpå en tøjbutik på strøget, og kun ti minutters gang fra banegården.
Lejligheden, der er totalrenoveret i 2006, indeholder forhus der er ca. 164 m2. I stueplan indgang fra Jessensgade. Opgang til lejligheden ved fordelingsentré med adgang til køkken/alrum, stue, værelse og godt brusebadeværelse. Fra køkken/alrum er der adgang til sydvendt terrasse. Trappen fører op til overetagen med fordelingsgang, der indeholder toilet samt tre gode værelser med hemse. Det ene er forsynet med lille sydvendt altan. Fra terrassen har man adgang til 42 m2 renoveret baghus, som ikke indgår i det samlede boligareal. Baghuset er forbundet til forhus med overdækning. Trappen fører op til 1 salen, der indeholder stort disponelt rum med laminatgulv, nyere Svane-køkken og dejligt badeværelse med vaskesøjle. Baghuset kan bl.a. benyttes til liberalt erhverv, kontor og lager.
Lejligheden er meget velegnet til bofællesskab for VIA-studerende, eller til en større familie der ønsker at bo i hjertet af byen