I denne fine lejlighed bor du i kort afstand til caféer, shopping, dagligvarebutikker samt offentlig transport, hvilket gør hverdagen både nem og bekvem.
Lejligheden byder velkommen via en praktisk entré med adgang til et funktionelt køkken, der er udstyret med opvaskemaskine, komfur, emhætte samt køle-/fryseskab.
Boligen indeholder to gode og rummelige værelser med et skønt lysindfald, som giver en lys og indbydende atmosfære. Værelserne egner sig perfekt som soveværelse, stue, kontor eller børneværelse alt efter behov.
Badeværelset fremstår pænt og funktionelt med bruseniche.
Til ejendommen hører en velholdt vaskekælder med nyere industrivaskemaskine og tørretumbler. Vask betales efter forbrug direkte ved maskinerne. Derudover medfølger et privat depotrum i kælderen.
Udendørs er der adgang til en hyggelig fælles gård med cykelparkering. Ejendommen råder desuden over ladestander til elbil. Der findes også gode offentlige parkeringsmuligheder i området.
Ejendommen har for nylig gennemgået energiforbedringer med nyt tag, nye kviste samt efterisolering af loftrum og skråvægge, hvilket bidrager til et behageligt indeklima og et lavere varmeforbrug.
Kontakt os allerede i dag for yderligere information eller for at aftale en fremvisning.