
Drømmer du om en bolig med enestående udsigt, masser af lys og naturen lige uden for døren? Så har du nu mulighed for at leje denne skønne lejlighed i attraktive Søfronten med mulig overtagelse fra 1. december 2026 (aftale om senere overtagelse 15.12.2026, 01.01.2027, 15.01.2027 eller 01.02.2027 er også muligt)
Lejligheden er beliggende på 2. sal i en ejendom med elevator og dørtelefon. Her får du en bolig med et fantastisk lysindfald og en smuk udsigt over Fuglsang Sø, som kan nydes både fra stuen og den store altan.
Indretning: Lejligheden byder på en rummelig entré med adgang til to gode værelser. Derudover findes et ekstra rum uden vindue, som er oplagt til walk-in garderobe, kontor eller opbevaring.
Boligens naturlige samlingspunkt er det lyse køkken-alrum og stue i åbent miljø med direkte adgang til altanen mod søen. Lejlighedens placering i forhold til verdenshjørnerne giver gode muligheder for at nyde solen stort set hele dagen.
I mellemgang før badeværelset er indrettet "bryggers" med vaskesøjle.
Til lejligheden hører brugsret til egen overdækket parkeringsplads i stueplan under bygningen samt adgang til gæsteparkeringspladser foran ejendommen.
Der medfølger desuden et stort, aflåst og lukket depotrum placeret umiddelbart ved siden af lejligheden. Depotrummet har god loftshøjde og giver særdeles gode opbevaringsmuligheder.
Attraktiv beliggenhed ved sø og natur. Fra boligen er der få skridt til Fuglsang Sø, som indbyder til en svømmetur, paddleboard, løbe- eller gåture rundt om søen på den ca. 5,5 km lange rute. Samtidig kan du hver dag nyde den flotte udsigt til vand og natur direkte fra din egen bolig.
Søfronten er opført i 2009 og består af 64 ejerlejligheder. Ejerforeningen sørger for løbende vedligeholdelse af bygninger, opgange og fællesarealer.
Ejendommen råder desuden over fire ladestandere til elbiler, som beboerne kan benytte efter aftale med udbyderen Clever.
Forbrug: Huslejen er eksklusiv forbrug. Lejer afregner derfor selv vand, varme, el, tv og internet direkte til de relevante forsyningsselskaber. Der er ikke indlagt fiber, men via coax-forbindelse kan der opnås hastigheder på op til 300/60 Mbit, blandt andet gennem YouSee.
Fremvisning kan aftales via BoligPortal eller telefonisk i kontorets åbningstid:
Mandag-torsdag kl. 8.30-16.00 Fredag kl. 8.30-15.00
Bemærk: Billederne i annoncen er fra tilsvarende lejligheder i Søfronten.
Monthly net rent
9.500kr