Velkommen til denne skønne og lyse 2-værelses lejlighed, beliggende midt i hjertet af Haderslev. Her får du en velindrettet bolig med to altaner og en fantastisk udsigt over byens tage.
Lejligheden byder på et moderne, hvidt HTH-køkken, der er fuldt udstyret med indbygningsovn, keramisk kogeplade, emhætte, opvaskemaskine samt køle-/fryseskab.
her udover er der et stort soveværelse og en rummelig stue, som begge har et dejligt lysindfald. Fra det ene værelse er der udgang til en hyggelig altan, mens køkkenet giver adgang til en større altan – begge med en flot udsigt over byens tage.
Det store badeværelse er indrettet med både vaskemaskine og tørretumbler.
Som beboer får du desuden adgang til ejendommens store fælles tagterrasse, hvor du kan nyde solen, udsigten og de hyggelige omgivelser.
En attraktiv lejlighed med en central beliggenhed tæt på byens butikker, caféer, restauranter og øvrige faciliteter.