Drømmer du/I om at bo i det maritime miljø på Aarhus Ø direkte ned til lystbådehavnen og med kort gå afstand til Aarhus City og til naturen, skoven ud mod Risskov, så er muligheden nu.
Vores 93 kvm. dejlige og lyse 3 værelses familie lejlighed på 2. sal i Kanalhusene bliver ledig 1. november. Vi søger en rolig lejer eller par, der vil passe godt på vores lejlighed.
Lejligheden har 2 altaner. En solbeskinnet direkte mod syd. Herfra er der udsigt over Aarhus Lystbådehavn, hvor der er under 100 m ned til havnebadet og den øvrige del af havnen. Den anden altan vender ind mod det grønne gårdmiljø. Her finder du altid læ og der er plads til at grille og sidde ude og spise. Fra stuen er der til begge altaner store glaspartier og to døre, der kan åbnes helt op. Gulvvarme i alle rum.
Der er en lang række hyggelige caféer ud mod havnebadet ved Basin 7 og restauranter i flere af bygningerne rundt om. Fiskebutikker, Fitness, et stort Føtex og specialbutikker finder du også på Aarhus Ø.
Lejligheden er helt moderne med hvide skabe fra Svane i entre, køkken, værelser og på badeværelset. To pæne store værelser i hver ende af lejligheden. Et stort køkken alrum med mulighed for at indrette både en TV stue og en spisestue. Lækkert badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler. I køkkenet er der køl, frys, opvaskemaskine, ovn, glaskeramiske induktionskogeplader og emhætte med central sug. Alle hvidevarer er fra Siemens.
Opgangen er lys i hvid terrasso, affaldsskakt og elevator. I kælderen findes eget opbevaringsrum og stor parkeringskælder. Vi har egen p plads i kælderen som lejes separat til pt 1.325kr pr måned (depositum 6 mdr. leje). Dørtelefon og central ventilationsanlæg. Ejendommen er meget velisoleret med lav støjniveau og lav varmeudgift. Rygning er ikke tilladt i ejendommen.
Er du/ I seriøst interesseret, så aftaler vi en besigtigelse efter nærmere aftale.