Lejligheden har en af midtbyens bedste beliggenheder, med udsigt ned over Åen og livet på gadeniveau. Følg med i bylivet fra første parket, mens mennesker shopper i de nærliggende forretninger, spiser på en af Frederiksgades mange stemningsfyldte restauranter eller nyder friskbrygget baristakaffe.
Det er den perfekte bolig til dig, der vil bo centralt i en stor moderne lejlighed.
BESKRIVELSE AF BOLIGEN:
ENTRÉ: Åben rummelig og med meget skabsplads.
KØKKENALRUM: Stort og lyst køkken med køkken-ø og spiseplads. Køkkenet er sammenhængende med stuen og der er direkte adgang til altanen.
STUE: Rummelig stue med store vinduer og masser af lys.
ALTAN: Overdækket og vestvendt altan med eftermiddags- og aftensol, samt en charmerende udsigt over det livlige gadeliv på Frederiksgade, Frederiksbroen, Åen og Immervad.
VÆRELSER: To pæne østvendte værelser – begge med vindue mod fredeligt gårdmiljø, og begge med indbyggede skab.
BAD: Rummeligt badeværelse med bruseniche, gulvvarme, egen vaskesøjle og god skabsplads.
GÅRDMILJØ: Der er let adgang til et stort og velindrettet gårdmiljø.
KÆLDER: Privat aflåst kælderrum og aflåst cykelkælder.
PARKERING: Fra bygningen, gennem kælderen, er der afgang til private og offentlige parkeringskælder, hvor der muligvis er adgang til ladestander.
HUSDYR: Er ikke tilladt i lejligheden.
RYGNING: Ikke tilladt.
EJENDOMMEN: Velholdt og veldrevet ejendom fra 2005.
LEJEKONTRAKT: Vi starter med en kontakt på 1 år, som kan forlænges til 2 år og derefter til ubegrænset.
ANSØGNING: Send præsentation af dig selv og dem du skal bo sammen med.