Denne moderne og velindrettede 3-værelses lejlighed byder på en rummelig entré, som ligger i åben forbindelse med det lyse køkken-alrum. Her skabes et naturligt samlingspunkt med god plads til både spiseafdeling og hyggelig TV-stue.
Fra køkken-alrummet er der direkte udgang til en stor, overdækket altan på ca. 8 m², hvor udelivet kan nydes det meste af året.
Lejligheden rummer to næsten lige store værelser, som begge har plads til dobbeltseng og garderobeløsning. Indretningen gør derfor boligen ideel både til par, den lille familie eller som delelejlighed.
Køkkenet er udstyret med alle nødvendige hårde hvidevarer, herunder indbygningsovn, induktionskogeplade samt køle-/fryseskab, så boligen er klar til indflytning.
Badeværelset er lyst og rummeligt og er udstyret med både separat vaskemaskine og tørretumbler, hvilket gør hverdagen ekstra nem.
En moderne lejlighed med en gennemtænkt planløsning, gode materialer og alle de faciliteter, der skaber en komfortabel hverdag.