Drømmer du om en lys og velindrettet lejlighed med en attraktiv beliggenhed? Så er denne skønne 3-værelses lejlighed i Øgaderne måske dit næste hjem.
Lejligheden byder på en indbydende entré med adgang til et nyere køkken, som er udstyret med opvaskemaskine. Derudover findes et separat toilet, samt et rummeligt badeværelse med både badekar og bruser.
Boligen rummer et dejligt soveværelse med fransk altan og udsigt til det hyggelige gårdmiljø. De to stuer en suite skaber et lyst og sammenhængende opholdsrum med mange indretningsmuligheder – perfekt som både spise- og opholdsstue.
Ejendommen har en skøn fælles gårdhave, hvor du kan nyde de varme sommerdage, og beliggenheden er helt i top med kort afstand til indkøb, caféer, offentlig transport og alt det, byen har at byde på.
En charmerende lejlighed med en fantastisk beliggenhed – klar til at danne rammen om dit næste hjem.