OBS. Lejligheden er stadig under opførelse. Der vil blive installeret hårde hvidevarer og altan.
Latyrusparken er et moderne boligprojekt i Risskov med 257 attraktive lejeboliger fordelt på 1- til 4-værelses lejligheder fra 39 til 124 m². Boligerne henvender sig til både singler, par og familier, og huslejen spænder fra 5.850 til 14.300 kr. om måneden. Projektet opføres i fire etaper med første indflytning i december 2026.
Arkitekturen, tegnet af Kjær & Richter, forener klassiske byhuse og moderne karrébebyggelse med varierede bygningshøjder, traditionelle sadeltage og varme tone-i-tone facader. Bebyggelsen er skabt med fokus på funktionalitet, grønne omgivelser og fællesskab, blandt andet gennem et stort, frodigt gårdrum, fællesfaciliteter som lounge, co-work, fællesspisning, yoga og gæsteværelse til overnattende familie og venner.
Udover den store fælles gårdhave tilbyder Latyrusparken to fælleslokaler, der kan bruges som din forlængede dagligstue, hvor du kan stemple ind og ud af det sociale samvær. Eller måske bare sidde i læsehjørnet og fordybe sig dit yndlingsemne eller flyve væk i skønlitteraturens verden.
Beliggenheden i 8240 Risskov kombinerer byliv og natur på bedste vis. Med letbanen tager det kun 11 minutter til DOKK1 i Aarhus centrum, og området byder samtidig på naturoplevelser ved Egå Engsø, Riis Skov og stranden. Fitness, crossfit, padel og golf ligger i gåafstand, og dagligvareindkøb kan klares i Rema 1000 lige ved siden af ejendommen.