Frederiks Plads er beliggende i hjertet af Aarhus.
Med sin placering ved Bruuns Galleri får du her en lejlighed ”tæt på det hele”, med strøget og midtbyen som nabo, og samtidig gå afstand til havnen, skoven, stranden og grønne områder. Endvidere får du få minutters gåafstand til banegården og rutebilsstationen.
Byggeriet er tegnet af C.F. Møller Architects og er færdigbygget i 2018.
Fra hovedindgangen, hvor dørautomatikken kan styres fra lejligheden, er der elevator til 5. sal, hvor lejligheden er beliggende.
Lejligheden består af en rummelig entre, med plads til sko og overtøj og masser af skabsplads. Fra entreen er der adgang til køkken, alrum og stue. Køkkenet indeholder alt i hårde hvidevarer, herunder også opvaskemaskine, samt masser af skabsplads. Stuen er i åben forbindelse til køkken og alrum, og er lys og indretningsvenlig. Fra stuen er der via et større fordelerrum, som f.eks. kan anvendes til et lille kontor, adgang til badeværelse og soveværelse. Badeværelset indeholder separat glasafskærmet bruseniche, vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler samt væghængt toilet. I soveværelset er der gode skabsforhold og der er herfra adgang til altanen.
Fra stuen er der ligeledes adgang til altanen. På altanen, hvor den tidlige eftermiddagssol og aftenssol kan nydes, er der på de 10 m2 god plads til at indrette hyggeområde og grillplads. Altanen byder endvidere på en storslået udsigt ind over byen.
I kælderetagen findes aflåst rum til cykelparkering og et rummeligt tremmerum.
Alt i alt en både lys og rummelig lejlighed, med gennemtænkte løsninger og regulære rum, som er lette at indrette og udnytte.
Der er endvidere mulighed for også at leje en dobbelt parkeringsplads med ladeboks.