Nyopført lejlighed ca. 1,5 km. fra centrum af Aarhus og tæt ved Åbyhøj Torv.
Lejligheden, der er 125 kvm. stor, er indrettet med stort køkken/alrum/stue, hvorfra der er adgang til 3 værelser samt et badeværelse.
Til lejligheden hører endvidere en stor overdækket altan samt et depotrum i kælderen på 3 kvm.
Der er elevator i opgangen med adgang til alle etager inkl. kælder.
Lejligheden er en del af et fælles og aflåst gårdmiljø med grønne områder og cykelparkering (se vedlagte skitse). Det er endvidere muligt at tilkøbe en privat parkeringsplads for 560 kr. pr. måned.
Lejligheden er udført med flotte og slidstærke gulve i hhv. fliser og egetræs parket. Alle rum i lejligheden er med gulvvarme og vægge samt lofter med filt.
Køkkenet indeholder inventar af høj kvalitet fra HTH med massive egetræslameller. Bordplade i sten/komposit samt alt i kvalitets hårdehvidevare fra AEG, herunder både induktionskogeplade, 2 ovne med varmluft samt kombi/mikroovn, integreret opvaskemaskine og køle-fryseskab.
Badeværelset er indrettet med både vaskemaskine og tørretumbler - tilsvarende af mærket AEG.
Alle værelser samt entre er med faste skabe. Lejemålet har energimærke A. Rygning og husdyr er ikke tilladt.
Månedlig husleje: 15.350 kr.
Aconto vand og varme: 750 kr.
El afregnes direkte ved elværket.
3 måneders depositum og ingen forudbetalt leje.