Velindrettet 2-værelses lejlighed beliggende i stueplan i en klassisk ejendom i det attraktive Aalborg Vestby.
Lejligheden rummer et lyst og funktionelt køkken med hvide elementer, god bord- og skabsplads samt ovn og kogeplade. Køkkenet har et godt lysindfald.
Boligen byder på en rummelig stue med plads til både sofa- og spiseafdeling samt et regulært soveværelse med indbygget skabsplads. De flotte plankegulve og lyse vægge skaber en indbydende og sammenhængende atmosfære i hele lejligheden.
Badeværelset er pænt og funktionelt med fliser.
Lejligheden er beliggende i et roligt og eftertragtet område i Aalborg Vestby med kort afstand til indkøb, offentlig transport, grønne områder og Aalborg centrum. Vestbyens hyggelige caféer og byliv ligger ligeledes inden for nem gåafstand.
Kontakt os endelig for en fremvisning!