Denne flotte 2-værelses lejlighed er beliggende på 2. sal i en velholdt ejendom. Lejligheden byder på et lækkert, renoveret køkken med opvaskemaskine, køle-/fryseskab, emhætte, kogeplade og ovn.
Badeværelset er lyst og moderniseret med vindue, hvilket sikrer et behageligt indeklima.
Lejligheden rummer en stor og rummelig stue med gode indretningsmuligheder samt indbyggede bogskabe. Derudover er der et rummeligt soveværelse med udsigt til en rolig baggård.
Boligen er attraktivt beliggende tæt på gode indkøbsmuligheder og grønne områder samt i gåafstand til Aalborg centrum.
Til lejligheden hører et depotrum med plads til vaskemaskine og tørretumbler samt opbevaring. Derudover er der adgang til cykelkælder.
Husdyr er ikke tilladt, og ejendommen er røgfri.