Stor og flot 3-værelses lejlighed beliggende på Kastetvej, 9000 Aalborg.
Lejligheden er placeret i Aalborg Vestby med kort afstand til midtbyen,
Bådehavnen, Aalborg Streetfood, diverse handlemuligheder samt offentligt
transport.
Den rummelige lejlighed på 148 kvm. består af et stort køkken med spiseplads
og opvaskemaskine. Derudover rummer lejligheden en dejlig stue med skønt
lysindfald og 2 værelser. Lejligheden har eget badværelse med hvide grebsfrie
skuffer og bruseniche. Tilhørende lejligheden er der også en altan med plads
til bord og stole.
Lejemålet overtages som beset.