Velkommen indenfor i denne store 5-værelses lejlighed på Danmarksgade - lige i hjertet af Aalborg. Her har du både shopping, caféer, byliv, transportforbindelser og grønne områder kun et stenkast væk.
Lejligheden, der rummer hele 139 kvm., består af en entré/fordelingsgang, 2 aflukkede værelser samt 3 stuer i forlængelse af hinanden - dog også med mulighed for at lukke af, således lejligheden kan deles mellem flere. Herudover er der et dejligt og funktionelt køkken med både opvaskemaskine og kombineret vaskemaskine og tørretumbler. Badeværelset er af særdeles charmerende karakter med badekar og ternet klinkegulv.
Kontakt os endelig for en fremvisning af lejligheden!