* OBS: TIDSBEGRÆNSET I 2-3 ÅR
Perfekt planløsning
Lejligheden er indrettet med rummelig entre og med rigeligt garderobeplads. På højre hånd finder man det nydelige gæstebadeværelse. For enden af lejlighedens entre, forekommer boligens samlingspunkt i det store køkken alrum. Boligen er indrettet med køkkenet i midten, som skaber en naturlig inddeling af det store opholdsrum. Lejligheden tilbyder to store soveværelser samt et flot master bedroom
med vandudsigt og ligeledes med eget badeværelse.
Den dejlig store lukket altan tilbyder god plads og glasskydelåger som kan skydes til og fra. Her er der direkte udsigt til fjorden, hvor man kan nyde stilheden og livet.
Til lejligheden er der mulighed for leje af p-plads i kælderen for 1.000 kr. pr. mdr. og der medfølger et fint depotrum til opbevaring. Der er fælles cykel kælder, hvor lejlighedens beboer har plads til 2 cykler.
Beliggenheden ved havnefronten
I kommer til at bo ved den moderniserede havnefront, som bliver en integreret del af jeres hverdag. Den er skøn hele året rundt. Denne lejlighed er perfekt til familien, som søger kort gågang/cykeltur til midtbyen - men stadig ønsker at være omringet af rolige omgivelser. Ved havnefronten kan man opleve både liv og travlhed og den beroligende stilhed vandet bringer.
Alt i alt en lejlighed som fremstår yderst velholdt og utrolig indbydende - den SKAL bare opleves og ses.