Her får du en rigtig skøn lejlighed midt på Danmarksgade, hvor klassisk charme og moderne bekvemmeligheder mødes. Lejligheden er fyldt med detaljer, du sjældent finder, blandt andet originale fyldningsdøre med messinggreb, fine dobbeltdøre mellem stuerne og hvide panelvægge, der giver en lys og næsten sommerhusagtig stemning.
Lejligheden ligger øverst i ejendommen, og fra de mange vinduer har du et flot kig ud over byens røde tage. Lyset vælter ind hele dagen, og de hvidmalede gulve og vægge forstærker kun følelsen af luft og plads.
Med tre gode værelser plus stue er der plads til det hele, hjemmekontor, gæsteværelse eller børneværelse, og rumfordelingen omkring entreen giver et godt flow i hverdagen. Stuen har karnap, der giver rummet ekstra karakter og lys fra flere sider.
Køkkenet er af nyere dato med hvide elementer, træbordplade, opvaskemaskine og køle/fryseskab, så det praktiske er på plads. Badeværelset er lyst og har både badekar med bruser og glasafskærmning samt vindue, der giver naturligt lys og god udluftning.
Fakta:
Central beliggenhed
4 værelser
Køkken med opvaskemaskine, køle/fryseskab og træbordplade
Badeværelse med badekar, bruser og vindue
Originale døre og charmerende detaljer
Kontakt os i dag for at høre mere eller booke en fremvisning. Denne her går hurtigt.