Velkommen til AstaHus!
Som lejer af en lejlighed i AstaHus kommer du til at bo ved Aalborgs gamle Tobaksområde - helt centralt i den attraktive bydel Vestbyen på hjørnet af Strandvejen og Badehusvej.
Beliggenheden er helt i top, du er kun 7 minutter på gåben fra Nytorv og gågaderne. Ydermere har du fjorden lige på den anden side af strandvejen, hvorfor der er rig mulighed for skønne gåture langs havnepromenaden. Generelt ligger alt det nødvendige i dagligdagen indenfor kort gåafstand af AstaHus.
Denne store 4 værelses lejlighed byder dig som det første velkommen i sin entré med plads til overtøjet og adgang til både depotrum, samt det ene værelse og store badeværelse med vaskesøjle.
Fortsætter du lige frem bliver du mødt af det store opholdsrum. På din venstre hånd finder du køkkenet, som ligger i åben forbindelse med stuen. Fra stue/køkkenmiljøet er der ligeledes adgang til to af værelserne. I alle tre værelser er der monteret skabe.
Vi glæder os til at vise lejlighederne frem for dig!