4 VÆRELSES MED TERRASSE OG EGEN HAVE
Velkommen til denne helt nyistandsatte og gennemført lækre 4-værelses stuelejlighed med egen terrasse og have – en sjælden kombination. Boligen byder på en imponerende åben planløsning, hvor et rigtig stort og velfungerende køkken/alrum naturligt flyder sammen med en generøs stue – perfekt til både hyggelige hverdagsmåltider og større selskabelighed. Køkkenet er udført af JKE-Design og fremstår i absolut topkvalitet med et udtryk, der både er stilrent og indbydende.
Hertil kommer tre velindrettede værelser samt direkte adgang til terrasse og privat have – et grønt og fredfyldt åndehul, der gør denne lejlighed til noget helt særligt. Alt i boligen er nyt og udført med omhu og øje for detaljen, så du kan flytte direkte ind og nyde resultatet fra dag ét.
Vi har desværre ikke mulighed for flere billeder for nuværende. Kontakt os ved nærmere interesse og fremvisning.