Stor to værelses 1. sals lejlighed på ca. 80 m2, beliggende på Forstalle 1 i hjertet af Aabenraa.
Lejemålet er med afhøvlet/parket gulve, højt til loftet og nymalet overalt. Lejligheden består af fordelingsgang, nyere køkken/alrum med god mulighed for spiseplads, stue, soveværelse samt badeværelse med badekar og bruser. Badeværelse med kombineret vaske- tørremaskine. Mulighed for fiberbredbånd fra Norlys m.fl.
Forstalle ligger centralt i den gamle bydel, hvilket giver kort afstand til både gågaden, spisesteder og kulturliv.
Gågaden ligger kun få minutters gang væk. Her finder du et bredt udvalg af specialbutikker og kædeforretninger. Byens centrale torve, Storetorv og Nørretorv, som jævnligt danner ramme om markeder og events.
Spisesteder og Caféer (inden for 5-10 minutters gang):
- Café Butler (Store Pottergade 1): En hyggelig café lige ved Sct. Nicolai Kirke, kendt for god frokost og røræg.
- Café Storm (Storetorv 4D): Populært sted på torvet med gode burgere og udendørs servering.
- Fru Geest - Café & Upstairs (Harald W. Lauesens Gang): Kendt for lækker mad lavet af gode, friske råvarer.
- Fox and Hounds (H P Hanssens Gade 10): En klassisk skotsk/engelsk gastropub med et stort udvalg af øl, placeret lige ved biografen.
En lejlighed, der skal opleves 😊