VELKOMMEN TIL FÆLLES FÅREHAVE
\- Et lille beboersamfund i Haderslevs skønne natur
Boligerne
\- Lyse og indbydende med skøn udsigt
Fælles Fårehave tilbyder trerumsboliger i flere prisniveauer alt efter dit
behov. Boligerne er indrettet lyst og fint med parketgulve i bøg. Badeværelset
fremstår med lyse fliser, bad og toilet. Der er gjort plads til tørretumbler
og vaskemaskine. Køkkenet er lyst og rummeligt med god skabs- og
køkkenbordsplads. Alle køkkener er udstyret med køle/fryseskab, komfur, og
emhætte. Soveværelserne er lyse med indbyggede skabe. Stuen er stor og aflang
med god plads til at skabe en hyggelig spisekrog og indrette opholdstue.
Fra stuen oplever du glæden ved de lysgivende vinduer og udgangen til enten
altan eller terrasse, alt efter boligtype. Visse boliger har svalegang. Alle
altaner, svalegange og terrasser er tænkt godt ind i bygningen, og skaber den
ideelle platform for udeliv og afslapning. Her kan du indrette din egen lille
oase med grønne planter, et lille cafébord og stole, samt nyde udsigten over
enten byen, markerne eller skimte den smukke Haderslev fjord i horisonten. I
rækkehusene har du egen lille lukket have, der kan indrettes, som det passer
dig.
_Forbrug for treetagesbyggeriet: Vand er inkluderet i huslejen. Varme opkræves
forsyningsselskabet.
_
__
_Forbrug for toetagesbyggeri og rækkehusene: Vand og el afregnes direkte med
beløb._
\- Hygge og fællesskab
I rolige og smukke naturomgivelser i Haderslev, ligger dette hyggelige to- og
treetagesbyggeri samt rækkehuse fra 1992 med sammenlagt 69 boliger til både
unge, ældre, enlige og familier. Via det velorganiserede stisystem, finder du
hurtigt og sikkert vej til både skole, daginstitutioner, idrætscenter og
indkøb. Du har også mulighed for at tage bussen, der afgår fra stoppested, kun
få minutters gåtur fra Fælles Fårehave.
Vi har skønne, grønne fælles udearealer med en sjov legeplads, boldbane og
petanque bane. Der er hyggelige bordebænkesæt, hvor dagene kan nydes i godt
selskab. Godt selskab er noget vi vægter højt i Fælles Fårehave, og vi
tilbyder mange fornøjelige beboerarrangementer i vores fælleshus, såsom
tirsdagshygge med kaffe- og the. Vi afholder fastelavns-, sommer- og
juletræsfest hvert år, som er med til at skabe en god stemning i vores lille
hyggelige samfund. Du er også velkommen til at leje fælleshuset til din egen
fest.
Fælles Fårehave har gode parkerings- og opbevaringsmuligheder. Boligerne i
rækkehusene og toetages-bygningerne har eget skur tilknyttet, som kan benyttes
til opbevaring af cykler m.m. Treetages-bygningerne har eget kælderrum med
plads til cykel og opbevaring. Der er gratis bil- og motorcykelparkering med
mulighed for at betale et fast månedligt beløb for en fast parkeringsplads.
Treetagebygningen er udstyret med elevator, så du nemt kan komme til din
bolig. Kælderen i treetagebygningen rummer et fællesvaskeri indrettet med
bord, tørretumblere og vaskemaskiner. Alle Fælles Fårehaves beboere har adgang
til vaskeriet.
Nærområdet
\- Smuk natur og aktivt foreningsliv
Fælles Fårehave ligger i Haderslevs fantastiske natur med skov og marker med
under en kilometer til smukke Haderslev Fjord. Samtidig er du kun tre
kilometer fra Haderslevs hyggelige gamle kvarterer og den aktive havn.
Haderslev er en charmerende gammel købstad, hvor den gamle bydel med Domkirken
og Torvet i centrum er velbevaret og rummer huse helt tilbage fra 1500-tallet.
Udover de hyggelige caféer og gode shoppingmuligheder i Haderslev, byder byen
på mange forskelige aktiviteter og oplevelser for alle aldersgrupper. Der er
blandt andet cykelrace for børnene, karnevalsoptog, veterantog til Vojens,
Geo-caching, pirat- og kanosejlads. Derudover er der bibliotek, museer, golf,
svømmehal, velfungerende skoler og børnepasningsordninger. Den nærmeste skole
og daginstitution ligger kun en kilometer fra Fælles Fårehave. Skulle du have
lyst til en god gåtur ved vandet, ligger Haderslev Fjord lige i nærheden. Du
kan også tage til Hejsager Strand eller børnevenlige Vedsted Sø med gode
badebrosystemer og hoppetårn, kun 20 minutters bilkørsel fra Fælles Fårehave.
Fleksibel udlejning
Udlejning af familieboliger sker efter følgende fleksible kriterier (gælder
ikke ungdomsboliger)
* Arbejdsmarkedstilknytning i Haderslev kommune, bosiddende udenfor kommunen (fast arbejde, mindst 25 timer ugentligt). Arbejdsmarkedstilknytning skal dokumenteres ved kopi af ansættelseskontrakt samt bopælsattest.