I det attraktive område Frederiksbjerg, som er i konstant udvikling, udlejer vi et istandsat byhus med mange spændende detaljer. Huset indeholder et lyst og åbent køkken-alrum med spiseplads, 3 gode værelser, hvoraf det ene har en lille hems, mens det andet har direkte udgang til terrassen. Desuden en mindre stue med brændeovn og ovenlys, som lukker en masse sollys ind, og et gæstetoilet. På nederste niveau ligger kælderen på 26 kvm. , som rummer et stort badeværelse samt et velindrettet bryggers med vaskemaskine og tørrerumbler og plads til opmagasinering.
Den åbne og centralt placerede trappekonstruktion binder de 6 forskudte plan godt sammen og sikrer at lyset får frit spil på tværs af de forskudte plan. Overalt er væggene hvide og gulvene er enten belagt med grå klinker eller egeparket. Byhuset ligger i bunden af en lukket og meget rolig gård og foran byhuset, er der indrettet spiseplads med bord og stole, som hører til huset. På den private fliseterrasse er der morgensol.
Forbrug afregnes direkte med forsyningsselskaberne og er IKKE en del af huslejen.