Eksklusivt beliggende på Langelinie udlejes denne smukke villa med højloftede stuer, stuk, franske døre og altaner. Dertil hører stor hyggelig solrig have og garage.
Beliggende tæt på grønne områder, byens attraktive butikker og caféer, OUH og SDU. Der er 175 m2 bolig plus 86 m2 lækker kælder med bl.a. stort badeværelse med bruser og kar, værelse, multirum og stort vaskerum.
I stueetagen findes entre med gæstetoilet. Unoform køkken åben til spisestue med franske døre til hyggelig solrig karnap. Herudover to store lyse stuer med højt til loftet og franske døre.
På første salen findes to store værelser med fantastisk lysindfald og hver sin altan, samt et tredje værelse og badeværelse med bruser.
Udlejes fra 01.06.2024 til 31.03.2025.