Roligt og naturskønt beliggende rækkehus med indlagt fibernet i Dokkedal ved østkysten; 25 min i bil til Aalborg universitet og det nye super sygehus. Rækkehuset ligger ca 500 meter fra offentlig badebro ved havet og fra det fredede naturområde Muldbjerge med løbe-/gåstier.
Huset ligger for enden af en blind vej og er et enderækkehus, der består af entre, køkken, bad med bruser, to værelser med faste skabe og stue med terrassedør med udgang til en hyggelig privat have.
Der er to skure til opbevaring af redskaber, cykler mv i haven og privat parkeringsplads lige foran huset.
Én hund under 25 kg og/eller én kat er tilladt i lejemålet.
Aconto er for varme og vand; lejer skal selv tilmelde sig hos elselskabet som forbruger.
Der er tilknyttet gartner, der holder forhaven i sommerperioden og lejer er forpligtet til at klippe hæk og græs i baghaven.
En kommende lejer med håndværksmæssig snilde og som ønsker at holde både den lille have og huset i god stand foretrækkes.