Beliggenhed - Beliggenhed - Beliggenhed
Her har du mulighed for at bo med havudsigt i denne byejendom, tæt på alle hverdagens fornødenheder på torvet i Middelfart. Gågaden begynder ved ejendommen og der er blot et stenkast til Lillebælt og byens havnepromenade.
Der er adgang til lejligheden fra gågaden. Trappeopgangen deles med de øvrige lejligheder på 1. sal og 3. sal.
Lejligheden byder på et stort køkken/alrum med udsigt ud over vandet. Herfra er der åben forbindelse til stuen, med store vinduer og udgang til altan, som giver et dejligt lysindfald. Fra det store rummelige soveværelse, er der ligeledes store vinduer og udgang til altan. Fra soveværelset er der adgang til stort walk in samt toilet.
Derudover er der et stort badeværelse hvor der er etableret vaskemaskine.
Super flot lejlighed der skal ses!