Pladehals Allé, 2450 København, København SV - 4. sal
Værelse el. pendlerværelse fremlejes centralt i København.
Vi fremlejer et værelse i vores skønne lejlighed på Frederiksbrygge, København SV. Værelset er 8,5 kvm, sydvendt og med udsigt til vandet. Lejligheden ligger 5 minutter på cykel fra Fisketorvet og 10 minutter fra Hovedbanegården. Derudover ligger Netto og Supermarco lige om hjørnet, ligesom SATS ligger en kort gåtur herfra.
Om sommeren er der mulighed sippe rosé i solen på lejlighedens sydvendte altan, eller nyde en tur i havnebassinet, som kun er 50 meter væk. Det er en fordel hvis du kan begå dig på lidt plads, da der desværre ikke kælderrum eller andre opbevaringsmuligheder. Med værelset følger et klædeskab, loftlampe og et lille nat/tv-bord, hvis du vil have det.
Lejlighed og køkken er fuldt udstyret, men hvis du har et eller andet ekstravagant, som vi bare må have i lejligheden, finder vi selvfølgelig en løsning.
Om dig:
Vi forestiller os, at du er i midt/slut 20’erne, socialt anlagt og har lyst til at være en del af vores hverdag. Det er enormt vigtigt for os, at vi alle kan føle os hjemme og snakke om tingene, hvis der er noget. Du har måske boet i et bofællesskab før og formår at holde en vis standard inden for rengøring og oprydning. Det kunne være rigtig hyggeligt hvis du vil være med til fællesspisning, se film/serier eller drikke en øl sammen i ny og næ. Vi respekterer selvfølgelig en lukket dør.
Om os:
Vi mødte hinanden da vi boede på kollegie i Odense, og har været sammen siden 2015.
Jeg er 29 år og arbejder som kontraktstyrer i Helsingør kommune. Jeg går meget op i fodbold, musik og gastronomi. I min fritid løber jeg en gang imellem og ellers står den for det meste på serier eller lidt gaming.
Nadia er 26 år, arbejder som konsulent i Danske Regioner. Hun elsker at udfordre surdejens verden og laver en pokkers god hindbær/marcipan kage. I fritiden kan hun godt lide at gå lange ture, læse en god bog og spiller badminton to gange ugentligt.
Huslejen vil være 5500 kr. inklusiv internet samt aconto el/vand/varme. Værelset kan også fremlejes som pendlerværelse her vil lejen være 4500 kr.
Indflytning kan ske pr. 1/2-2021 eller 1/3-2021.
Skriv gerne lidt om dig selv, så vender vi tilbage hurtigst muligt. Vi inviterer løbende til kaffe
Vi glæder os til at høre fra dig.
Mvh.
Rasmus & Nadia