Vi er Fernando (51 år) og Elizabeth (43 år) oprindeligt fra Guinea Bissau, men som har boet i Danmark i snart otte år. Vi snakker begge fint dansk, men vi har fået hjælp til at lave denne annonce.
Fernando arbejder for et byggefirma i København og Elizabeth arbejder fuld tid som SOSU-assistent efter at have færdiggjort sin uddannelse i september 2021. Vi har en stor lejlighed på 129 m2, og vi søger en lejer til et af værelserne. Vores seneste lejer, Andreas, flytter desværre ud i slutningen af september, da han har fået sin egen lejlighed.
Vi udlejer et værelse i underetagen, men du har selvfølgelig fuld brugsret til hele lejligheden og er meget velkommen til at have gæster. Vi elsker at lave mad, så du er meget velkommen til at spise med eller selv at lave noget. Vi er meget sociale, men accepterer selvfølgelig en lukket dør.
Værelset udlejes umøbleret (dog med seng hvis ønskes), og der er adgang til altan. Lejeperioden er som udgangspunkt ubegrænset, men det er også fint, hvis du skal bruge det i en kortere periode - dog gerne mindst et halvt år.
I må endelig ringe eller skrive her på boligportalen. Telefonnummeret tilhører vores ven Kasper, der kan svare på alle spørgsmål ang. værelset og lejligheden. Vi vil selvfølgelig meget gerne holde en samtale med den/de personer, der skulle være interesserede i værelset.
Indflytningsdato er vejledende. Vi er fleksible.
Huslejen er inkl. internet, vand+varme og el. Der er adgang til vaskeri i bygningen. Depositum er en måneds husleje, som vi selvfølgelig forventer at betale tilbage ved udflytning.
De bedste hilsner,
Fernando og Elizabeth