Finderupvej, 8000 Aarhus, Aarhus C - 1. sal
Hej nye roomie
Du kan flytte ind hos os, fra 1 februar 2021
Lejligheden befinder sig på Finderupvej, 8000 Århus
Vores nuværende roomie er blevet træt af Danmark og Corona, så han forlader os til fordel for Norge. Vi søger derfor en ny lejer til et 12 kvm stort værelse (med skab).
Værelset er en del af en 90kvm. lejlighed med 2 andre værelser. Her er gode fællesarealer (stort spisebord, sofaplads og tv) desuden er der opvaskemaskine og vaskemaskine i lejligheden. Derudover har vi en dejlig sydvendt altan, som du selvfølgelig også får adgang til. Der er gårdmiljø, aflåst cykel/parkeringskælder, depot rum og elevator.
Lejligheden er i kort gåafstand til BSS, VIA, Botanisk have og indkøb (Netto og Rema).
Du kommer til at bo med:
Marie på 26 år, der læser Information Management, på sidste semester af kandidaten på Aarhus Universitet. Min dagligdag går med studie, træning, og madlavning/bagning. Jeg elsker cykelsport, og tilbringer derfor meget tid på landevejene i sommerhalvåret (eller foran Tv’et til tour de France) 😉
Joakim er 22, og læser HA erhvervsøkonomi på AU, og bliver bachelor til sommer. Jeg bruger min tid på diverse sportsgrene, studie, arbejde og venner. Når hverdagene ikke går med førnævnte, er jeg ved at se the office for 2 gang, og er altid med på at drikke et glas vin eller øl i weekenden.
Vi har boet sammen 1 års tid, og ønsker et afslappet bofællesskab, hvor der under hensyn altid er plads til venner, familie og studiekammerater. Der er altid god stemning herhjemme, og vi ønsker ligeledes at du er positiv og en glad person. Udover det har vi ikke nogen specifikke krav, udover at du er nogenlunde til at holde ud bo med 😉
Vi ser også gerne, at du er 22+. Det er helt op til dig selv hvor meget tid du bruger på værelset vs. Fællesarealerne.
Huslejen lyder på 4.550 kr. (inkl. Vand, varme internet, tv, mv.)
Ved indflytning skal der betales 2 måneders forudbetalt husleje og 7.000 kr. depositum.
Hvis overstående lyder som noget for dig, så hold dig ikke tilbage, med en besked hvor du fortæller et par ord om dig selv.
Vi ser frem til høre fra dig.