Kollektivet søger nye beboere fra 1. oktober
Har du lyst til at bo i et velfungerende kollektiv sammen med 7 andre unge mennesker i en smuk, ældre villa i Vejgaard (lige på den anden side af Øgadekvarteret), så er Kollektivet måske noget for dig.
Vi vægter fællesskabet højt, hvilket indebærer bl.a. fællesspisning, hvor vi skiftes til at lave mad mindst fem dage om ugen (man kan bare melde fra/spise senere, når det ikke passer), hverdagshygge, fejring af stort og småt, film i vores hjemmebiograf, sommerfest, ture ud i det blå, at vi hjælper hinanden med de praktiske ting i hverdagen og meget andet. Da flere beboere er på vej videre på nye eventyr, har vi tre værelser ledige fra efteråret. De andre værelser er beboet af:
Rebecca på 27 år, læser miljøledelse og bæredygtighed og er ofte i haven, køkkenet, eller på spontane udflugter.
Ester på 27 år skriver musik og arbejder på at færdiggøre et album, mens hun også arbejder på biblioteket.
Christoffer er 27 år læser til lærer og har fart på til kickboksning og med at drille os andre.
Kristoffer på 30 år er næsten færdig som psykolog og er altid klar på en dyb snak eller en skør idé.
Emil på 25 år, læser medicin og har lige været et år på idrætshøjskole. Emil flytter ind i kollektivet i august.
Vi er en blanding af studerende og folk i job, som har boet her i alt fra få måneder til 3,5 år. Når vi har fri, er vi at finde både ude og hjemme, på sofaen og i gang i køkkenet, til en middagslur på værelset eller i højlydt samtale om spisebordet. Vi er forskellige og har også ting til fælles, og vi håber, at DU er nysgerrig på at lære os at kende og dele ud af dig selv.
Vores hus består af et nyrenoveret køkken, en stor stue med spiseplads, læsekrog foran brændeovnen og et tv-/sofahjørne, hjemmebiograf, flere toiletter og bad, værksted, vaskerum og cykelskur. Sidst men ikke mindst en dejlig gård og have, hvor vi har køkkenhave, drivhus og høns. Vores hus har været kollektiv siden '86 og har derfor sin helt egen charme. Vi har store og små værelser placeret på forskellige etager, og der er mulighed for at flytte værelse, når der en gang imellem udskiftes beboer.
Det praktiske
Værelserne er ledige fra oktober, men der er mulighed for flytte ind lidt senere. Det finder vi ud af sammen.
Huslejen ligger på 2.210-2.410 kr (afhængig af størrelse på værelset som er mellem 12 og 18 kvm) og er inkl. forbrug (vand, varme og el), internet, tv og aviser, fælles aktiviteter og vedligeholdelse af huset og de ting vi har i huset (køkkengrej, have-ting eller andet vi/du synes vi mangler)
Derudover kommer udgifter til den fælles madordning (ca. 1000-1400 kr. om måneden). Dette dækker alle måltider, morgen, middag og aften!
Samt ugentlig rengøringshjælp (120 kr. om måneden).
Et andelsindskud på 20.000 kr. betales ved indflytning og tilbagebetales ved udflytning.
Hvis du synes, at vores kollektiv skal være dit nye hjem, hvor du sætter dit eget præg, så send os en besked på
[email protected], hvor du fortæller lidt om dig selv, og hvorfor du har lyst til at bo i kollektiv. Da vi gerne vil have, at vi er et godt match, inviterer vi dig til rundvisning og et middag med os. Dette gør vi, for at vi i fællesskab finder ud af, om vi skal bo sammen.
De bedste hilsner fra os i Tove