Her får du en energivenlig bolig, som er godt isoleret med ventilationsanlæg, gulvvarme i hele boligen og alt i nye hårde hvidevarer.
Boligen er opført efter BR18.
Entré/bryggers
Rækkehuset er indrettet med et stort og indbydende bryggers og entré i ét. Her er egen vaskemaskine, tørretumbler, håndvask samt godt med bordplads og mulighed for opbevaring af jakker og fodtøj.
Badeværelse
Du har direkte adgang til badeværelset via bryggerset. Badeværelset er lyst og moderne med bruseniche, toilet, håndvask med dybe opbevaringsskuffer og et skab. Stilen på badeværelset er luksuriøs og stilren med store, lyse fliser på gulvet og i brusenichen, samt flotte hvide badeværelseselemeneter.
Køkken og stue
Fra bryggerset har du direkte adgang til boligens køkken-alrum/stue. Køkkenet er opført i lyse elementer med alt i hårde hvidevarer og en smart køkkenø, der gør det muligt at samles om madlavningen og hyggelige stunder sammen. Alrummet indeholder desuden god plads til at indrette en stue. Herfra har du direkte udgang til boligens egen terrasse.
Værelser
Boligen består af tre gode værelser, hvoraf de to er placeret side om side i den ene ende af boligen, mens det andet ligger i modsatte ende. Det er dermed muligt at indrette en separat forældreafdeling samt en børneafdeling i den anden ende af huset. Alle værelser er indrettet med fast garderobeskab.
Uderum
Du kan invitere vennerne over til lækker mad eller kaffe på din egen terrasse. På forsiden af huset er der ligeledes mulighed for at indrette en hyggekrog med krukker og et lille bord.
Der er mulighed for opbevaring i det tilhørende skur.
Internet
Boligen har indlagt fibernet.
Parkering
Der er mulighed for at parkere på den fælles p-plads. Her er der også mulighed for at oplade sin elbil ved ladestanderen.
Vand, varme og el
Forbrug afregnes direkte til forsyningsselskaberne. Vi sørger for at tilmelde dig.
Tæt på alt, du har brug for
Med en bolig på Sommerfugleengen er du nær alt, hvad du har brug for i hverdagen. Du finder både de populære skoler; Buskelundskolen samt Hvinningdalskolen i cykelafstand fra boligerne, samt flere daginstitutioner, dagligvarebutikker og et rigt foreningsliv. Området er forbundet af et godt og trygt stisystem.
Nemt for pendlere
Med kun 6 kilometer ind til Silkeborg station, kan du hurtigt hoppe på toget. Har du bil, kan du med den lette adgang til motorvejen være i Herning på blot 25 minutter eller Århus på 40 minutter. Pendlere har dermed nem adgang til utallige arbejdspladser i de større byer.
Naturskøn beliggenhed
På Sommerfugleengen er du omgivet af natur. Mod nord har du højmosen med et rigt dyre- og planteliv. Mod vest kan du lufte hunden i hundeskoven eller følge Kjellerupstien på cykel. Boligerne på Sommerfugleengen er bygget med respekt for den omkringliggende natur, og det er tydeligt at se i arkitekturen.