Drømmer I om:
- Skovudsigt i stedet naboudsigt?
- Lukket vej. Børnene går selv i børnehave (100 meter) og går/cykler af lukket cykelsti i skole (800 meter)
- Ejerbolig kvalitet i stedet for lejerbolig kvalitet (f.eks 1 x bad, 1 x toilet samt materialevalg) ?
Omdrejningspunktet er den fantastiske natur med skoven som bagtæppe, der farver omgivelserne i årstidernes farve, som kan nydes i første parket. Der er lagt vægt på at få lyset indenfor så naturen kan nydes indefra samt fra de gode terrasser.
Indretningen passer godt til familier.
På 1. sal er placeret 3 gode værelser med lofter i kip og synlige bjælker (det ene med fransk altan) samt badeværelse.
I stueplan er husets hjerterum det hyggelige og åbne køkken-alrum og stue med udgang til 2 terrasser.
I stueplan findes også forældrenes soveværelse med direkte adgang til terrasse (eller ældste teenagers værelse?) Herudover toilet med vaskefaciliteter og et depotrum.
Boligerne udlejes ny moderniserede indvendigt som udvendigt. Udvendigt udføres opdatering, når foråret kommer.