Lys 2-plans bolig i naturskøn beliggenhed.
Når du kommer ind i boligen kommer du ind i en stor entré/bryggers, hvor der også er adgang til et dejligt stort badeværelse.
Fra entreen går du ind i et stort og lyst køkken-alrum og en rummelig stue. Ovenpå finder man alle 4 værelser.
Alle vægge er hvidmalede og i alle opholdsrum er der lyse lofter samt flotte laminatgulve. Der er grå klinker på badeværelset og i entréen. Boligen er indrettet med hvide HTH elementer, alt i hårde hvidevarer.
I boligen er der ventilationsanlæg og gulvvarme (fjernvarme), som er med til at sikre et godt indeklima.
Med rækkehuset hører carport, skur, terrasse, gårdhavemiljø og have.
Buskelund ligger med få kilometer til Silkeborg centrum og er tæt på motorvejsnettet. Derudover ligger Balle Skolen, Buskelundhallen og indkøbsmuligheder med kort afstand fra området.