Vi har hermed fornøjelsen af at præsentere udlejningen af disse unikke rækkehuse, beliggende på Svanevej tæt på centrum.
Der er lagt vægt på at bygge skønne, funktionelle, nemme og meget velindrettede boliger med store og lyse rum med køkkenalrum og hele 4 værelser. Boligerne er opført i 2 plan og er beliggende i klynger af 3 fordelt på 3 blokke. Opvarmes via fjernvarme.
Kvarteret er et eksisterende boligkvarter, og betegnes som roligt/trygt og med en meget central beliggenhed med gåafstand til indkøb, Ros torv, daginstitution, børnehave, skole og ca. 1,5 km. til centrum.
Til ejendommen er der parkeringsplads og udhus. Hyggelig forhave og sydvendt baghave med flisebelagt terrasse.
Indretningen er som følger: Entré med adgang til bryggers. Lyst badeværelse med bruseniche. Stort, lyst og åbent køkken. Hyggelig spise- og opholdsstue med udgang til terrassen.
Første sal er indrettet med stort soveværelse, to gode værelser med skabe og kontor med udgang til altan. Stilfuldt badeværelse med bruseniche.
Køkken- og badinventar samt skabe er fra Kvik.
Ekman Bolig ser frem til at fortælle mere om ejendommen og kontakt os endelig for en fremvisning.