Nu kan du leje et flot og moderne rækkehus beliggende et godt sted i Klarup tæt på idrætsforeninger, skoler, motorvejen og indkøbsmuligheder.
Huset er 118 m2 stort fordelt på 5 værelser (inkl. stue og køkken), 2 badeværelser og 2 etager – og bærer præg af at være udført i gode solide materialer.
I stueetagen finder du husets køkkenalrum, stue, et værelse samt et badeværelse med vaskemaskine. Endvidere er der udgang til husets terrasse, der ligger ud til et dejligt grønt område. Køkkenet indeholder alle tænkelige gode hvidevarer og har god skabsplads til opbevaring af alverdens køkkengrej.
På husets 1. sal finder du yderligere 3 værelser samt et dejligt praktisk og rummeligt andet badeværelse. Endvidere er der på alle værelser indbyggede skabe med god plads til familiens tøj mv.