I et veletableret og eftertragtet kvarter i Hvidovre – nærmere bestemt Strandholmskvarteret, kan I nu slå rødder og lade familien flytte ind i et nybygget rækkehus.
S-toget afgår under halvanden kilometer fra adressen og bringer jer til Hovedbanegården på omtrent et kvarter. Når arbejdsdagen er veloverstået, er det nok tiltrængt med et friskindspark, og det kan I få blandt andet i Hvidovre Strandpark, lystbådehavnen eller ved at svinge kreditkortet i Frihedens Butikscenter.
Det bliver sågar med den bedst tænkelige start, for både daginstitution, Langhøjskolen og alle jeres faciliteter til jeres fritidsinteresser ligger i gåafstand fra hjemmet.
Bygningerne er udført i teglsten af høj kvalitet fra Egernsund i en smuk lys farve, der giver facaderne liv, på taget er flotte sorte cementtegl. Vinduer og terrassedøre er Velfac i flot antracitgrå farve.
Til hver bolig er den egen parkeringsplads og skur. Desuden både for- og baghave.
Boligerne er fra 109-114 kvm med 3 soveværelser og to badeværelser.
Fra entréen træder I ind i husets hjerte med et nydeligt badeværelse med 30x30 grå fliser på gulv op i brusenichen, og ikke mindst det store, attraktive kombinerede hvide HTH-køkken og stue/alrum. Her får I et indbydende rum med et dejligt lysindfald, hvor hele familien kan samles om madlavning, måltider, spil, filmaftener og andre hyggelige aktiviteter.
På 1. sal er der fra reposen adgang til et velindrettet badeværelse med 30x30 grå fliser på gulv op i brusenichen, badeværelset både vaskemaskine og tørretumbler. 3 skønne værelser, hvor store som små kan boltre sig og invitere vennerne forbi til leg.