Lækkert, nybygget rækkehus med egen have og terrasse. Rækkehuset er i 2 plan fordelt på 111 m2. Boligen har gulvvarme, indbygningsovn, induktionskogeplade, opvaskemaskine samt kombineret vaskemaskine og tørretumbler.
Rækkehuset består i stueetagen af en entré, hvorfra der er adgang til et badeværelse og boligens køkken. I forlængelse af køkkenet findes boligens store stue/alrum, hvor trappen til 1. sal også er placeret. På 1. salen er der en repos, som giver adgang til 3 separate værelser og et badeværelse.
Til rækkehuset findes en lækker have med terrasseområde, hvor der er oplagt at indrette sig med et lækkert udendørsmiljø.
NB! Du kan ansøge om tilladelse igennem os til at have 1 stk mindre husdyr på adressen.
Boligen ligger i naturskønne omgivelser med Bygholm Sø mod syd og Handsted Ådal - hvor du også finder Horsens Golfklub - mod nord.
Afstanden indtil Horsens bymidte er kun 4 km, og der er indkøbsmuligheder 2 km væk. Netto åbner dog en butik ved Bygholm Bakker inden jul 2020, og dermed bliver der kun få hundrede meter til indkøb på sigt.